Røde pebre med ricotta


Småretter under temaet Picnic

Ingredienser:
Lav evt. dobbelt portion af de røde pebre med fyld af ricotta - de plejer at få ben at gå på.

12-14 snackpebre
lidt olie
salt og peber
1 bæger ricotta
1 spsk. groft hakkede pinjekerner
1 spsk. rosiner
1 spsk. groft hakket mynte
1 spsk. groft hakket persille
salt og peber

Forklaring:
Kom de hele pebre i et stort fad. Kom lidt olie over, og krydr dem med salt og peber. Sæt dem i forvarmet ovn ved 220 grader i 20 minutter, eller til de falder sammen og begynder at blive sorte.
Tag pebrene ud af ovnen, og lad dem køle af. Skær toppen af dem, og fjern kernerne med en teske - pas på, at pebrene ikke går i stykker.
Rør ricottaen sammen med krydderurter, pinjekerner og rosiner. Krydr med salt og peber. Kom fyldet ind i pebrene med en lille ske. Anret dem på et fad, og stil dem køligt, til de skal serveres.

Bemærkninger: