Baba Ghanoush


Småretter under temaet Meze

Ingredienser:
ca. 8-10 portioner

2 store auberginer
2 pressede fed hvidløg
1 1/2 spsk. balsamico eddike
2 spsk. olivenolie
salt og friskkværnet sort peber efter behag

Forklaring:
Sæt ovnen på 175°. Halver auberginerne på langs, og læg dem i et ovnfast fad med snitfladen opad. Bag dem i ovnen i ca. 20-25 minutter, indtil de er helt bløde. Lad dem svale af. Tag skrællen af auberginerne, skær dem i terner, og blend dem til en lind creme. Tilsæt hvidløg og balsamicoeddike, og blend det hele lidt mere. Hæld til sidst olien i lidt ad gangen, mens der blendes. Smag til med salt og peber.
Server med ristet pitabrød eller baguette.

Bemærkninger:
Det her er en lidt anden fortolkning af den lækre auberginecreme baba ghanoush. Der er brugt balsamicoeddike i stedet for tahini til en afveksling. Cremen er god på et stykke ristet brød, og den smager bedst, hvis den laves dagen i forvejen.