Kogt torsk med det hele


Forret under temaet Uden tema

Ingredienser:
4 stykker torskefilet
salt

Til kogelage:
Vand
1 spsk. lagereddike
1 gulerod i skiver
1 løg i skiver
2 laurbærblade
5 hele hvide peberkorn
salt

fiskesennep
Fløde
Peberrod
Bacon
Rødbeder
Tørrede æggeblommer (se opskrift)
Folidej
Brøndkarse eller dild


Forklaring:
Gør torskestykkerne i stand.
Kog lagen i ca. 15 min. Kom torsken i den kogende lage, skum af og lad den småkoge i 2-5 minutter. Tag den af varmen og lad den trække i lagen i 10 minutter.
Lav en opbagt sovs af kogelagen og lidt fløde.
Tilsæt fiskesennep og smag sovsen til.

Tilbehør:
Rødbedepure
Kom syltede rødbeder i blenderen. Kør dem til en glat pure med lidt syltelage.

Bacon
Rist nogle stykker bacon sprøde. Hak dem fint.

Peberrod
Flødeskum/Creme fraiche 38% smagt til med revet peberrod.

Tarteletter
Fold forsigtigt filodejen ud. Klip firkanter på ca 12x12 cm gennem alle 5 lag. Drej de enkelte lag i forhold til hinanden, så der fremkommer et takkemønster. Kom forsigtigt dejen i en aluform, en smurt ramakin eller en muffinform. Tryk dejen godt ned i formen. Bag dem i ovnen i ca 10 min ved 180 grader, til de er let gyldne/lysebrune.

Servering
Kom torsk i tarteletten. Hæld lidt sennepssovs over. Pynt med brøndkarse. Drys bacon over. Riv æggeblomme på toppen, og pynt tallerkenen med rødbedepure og peberrodscreme.


Bemærkninger:
Når man tilbereder torsk i filetstykker, skal man være opmærksom på, at kødet har en tendens til at falde fra hinanden, fordi benene er fjernet. Når man salter det og lader det stå koldt 1-2 timer før tilberedningen, holder kødet bedre sammen.