Æggekage med asparges, parmaskinke og rugbrødscroutoner


Småretter under temaet Brunch

Ingredienser:
Æggekage
• 5 æg
• 0,5 dl koldt vand
• Salt
• 50 gr revet pecorino
• 5-6 grønne asparges
• Lidt olivenolie

Topping:
• 1 pk. parmaskinke i tynde skiver, ca. 80 gr
• 1 potte ærteskud
• 50 gr høvlet pecorino


Rugbrødscroutoner:

• 4 - 6 skiver rugbrød
• olivenolie
• salt


Forklaring:
Pisk æggene med koldt vand, salt og pecorino. Knæk den nederste del af aspargeserne og kassér den. Snit aspargeserne i skrå skiver og vend dem i æggemassen. Steg små æggekager i olie på en varm blinispande (eller steg en stor æggekage på en stor pande).

Skær rugbrødet i grove stave og vend dem med lidt olivenolie og salt. Bred dem ud på bagepapir på en bageplade og bag dem ved 200 grader i 10 – 15 minutter eller steg dem på en pande, eller til de er sprøde.

Anret de færdige æggekager på et fad, top med parmaskinke, ærteskud og pecorino og servér straks sammen med rugbrødscroutonerne.

De små æggekager uden yderligere pynt kan fint anvendes som tilbehør til andre retter.
Bemærkninger: