Porchetta


Hovedret under temaet Italien

Ingredienser:
(4-6 personer)

1 stk slag med svær ca 2 kilo
1 stk afpudset svinemørbrad
1 citron
Friske krydderurter, f.eks. timian, persille, rosmarin
1 løg
3 fed hvidløg
5 små æbler
2 dl. halvsød eller sød hvidvin
Salt og peber

Forklaring:
Sværsiden på slaget ridses på kryds og tværs, hvorefter den gnides godt med salt. Vend kødet om og gnid også kødsiden med lidt salt. Riv skallen af en citron og hak de friske krydderurter, løget og hvidløget fint og fordel dem over hele slaget. Til sidst lægges en håndfuld friske krydderurter hele i.
(der skal fyldes på med urter, så du ikke kan se kødet)

Tilpas mørbraden, så den passer i slagets længde og læg den i, inden slaget rulles stramt til med en snor. Du får den bedste udskæring og den flotteste og sprødeste overflade, hvis du bare støder slagets sider sammen, dvs. ingen ”overlap”.

Læg slaget på samlingen i et ovnfast fad og stil den i ovnen ved 120 grader i ca 3 timer. Efterfølgende ca 30 min ved 200 grader til sværen er gylden og sprød. De sidste 15 minutter lægges de fem æbler skåret i grove både ved og isvinen tilsættes.

Lad stegen hvile i 30 minutter, før udskæring.

Bemærkninger:
Prøv eventuelt at eksperimentere med variationer af fyldet – f.eks. bacon, svampe, rodfrugter osv.

Stegning af porchettaen i kuglegrill giver en ekstra lækker og sprød overflade og en dejlig røgsmag.

Porchetta serveret med perlebygotto (Se opskriften)