Russisk kødpirog


Hovedret under temaet Rusland

Ingredienser:
Ca 500 gr butterdej
Æg til pensling

Fyld:
1½ dl ris
300 gr hakket oksekød
1 dl. fløde
1 revet løg
Kold bouillon
125 gr champignon
3 hårdkogte æg
Smør
Salt og peber

Forklaring:
Risene koges løse i letsaltet vand, afdryppes i en sigte og afkøles. Det hakkede kød røres til en fars med fløde, revet løg, salt og peber og tilsættes bouillon. Farsen må ikke blive for lind. Champignonerne renses, skæres i skiver og svitses i lidt smør, til al væden er fordampet, hvorefter de afkøles. Æggene skæres i skiver.
Butterdejen rulles ud til 2 plader på ca 20 x 30 cm. Lad dejen hvile udrullet ca en halv time, inden piroggen samles.
Ned langs midten lægges først ris – hold 3 cm fri – derefter kødfarsen. Drys champignonerne over og dæk til slut med æggeskiverne. Læg den anden dejplade over, fæst pladerne sammen med lidt vand og tryk sammen med en gaffel, så piroggen bliver helt tæt. Hvis der er dej til overs, kan piroggen pyntes med et fletværk af dejstrimler.
Piroggen prikkes med en gaffel, pensles med æg og bages ved 250 gr i ca 40 min, eller til den er gennemstegt og smukt gylden.
Serveres varm med en skål grøn salat.

Bemærkninger: