2011 - 05 - Salling

Turen går til Salling-land med det formål, at udforske de lokale råvarer, handle lokalt og stykke en menu sammen af det indkøbte.

Turen var planlagt til at starte fredag aften d. 06.05.11 på ’Strandtangen’ i Skive. Desværre var den ansvarlige for reservationen (ut) for sent ude, så alt var optaget. Det var en gevaldigt streg i regningen, men skulle vise sig ikke at være så skidt endda.

Foreningens medlemmer var klar til at begynde weekenden fredag kl. ca. 17.00, hvor vi mødtes på terrassen i sommerhuset i Eskov. Der var til lejligheden nedkølet en flaske rosé af proprietær-aftapning, og så var stemningen på plads. At solen også havde bestemt sig for, at det var en weekend det var værd at skinne på, understregede følelsen af at have fri, og bare at skulle nyde. Snakken gik lystigt, og en medbragt bøf bourginonmed ostegratineret kartoffelmos og et glas rødvin til, hensatte medlemmerne i en salig stemning af velvære, løssluppethed, forventningsfuldhed og en følelse af at weekenden måtte vare mindst fem dage! Under den på stedet fremtryllede rabarberroulade med kaffe til, blev der, for ikke ganske at slippe tøjlerne, fremstillet en indkøbsliste for morgendagen, og en ’køreplan’, så alt kunne nås i samlet flok.
Lørdag morgen, efter en god nats søvn, trillede vi så af sted, med kurs mod dagens første oplevelse: Thise mejeri. Smagsprøverne lå på rad og række, og det kan godt være at tænderne lige var børstede, men det kunne langt overskygges af smagsprøverne på såvel nyt, som meget gammel ost! Torben bestemte sig for en af de gamle, og måtte be’ om et bad! Der blev handlet i lystige mængder, og damerne bag disken havde lørdagshumøret på, så det blev en god start på en indkøbsdag.
Så gik turen til Glyngøre, hvor der var bestilt 2 hummere. Hvis lørdagshumøret var højt i Thise, var det 2 grader højere i Glyngøre. Vi måtte alle mand med ud, for at udpege de to krabater der skulle lide koge-døden, men da fiskemanden fangede den første og havde brug for en til at holde den, var der kun Torben tilbage,…………- underligt!! Jo, jo de havde da strips på kløerne, men venlige så de altså ikke ud!

Og så blev der også købt muslinger til forret, og lige et stykke smørfisk til frokost, i fuld forståelse for Vibeke, der godt vidste, at frokosten ellers ville bestå udelukkende af røgede sild!
Vi betalte, med højt humør, en klækkelig sum for det indkøbte, og tænkte vist alle, at bare oplevelsen i fiskeforretningen havde været pengene værd. Mindre underholdende blev det ikke af, at de to bæster var pakket i en kasse og en pose, bag i bilen, nabo til den gamle ost, som der var håb om kunne bedøve dem, så de blev i deres kasse.
Næste stop var Pedersborg vin i Hindborg. Laaaaangt ude på landet, i en gammel foderstofforretning, som ikke ganske syner af noget, gemmer sig et godt udvalg af vine, øl, spiritus mm., men ikke mindst et par entusiastiske ældre mennesker, som både ved noget om vin, godt kan li’ kontakten med kunderne, og som altid er klar til en handel.
Og vi startede i kælderen, i den gode ende af hvidvinene, og havde hurtigt fundet favoritten til aftenens fiskemenu. Undervejs lykkedes det mærkeligt nok også at smage sig til noget, der lige kunne passe ind på terrassen en varm sommerdag, når solen aftager en smule sidst på dagen, og et køligt glas hvidvin er signalet om, at det er en fridag, og at den lune aften er på trapperne, med hvad der nu kan forventes i den anledning.
Ovenpå igen måtte der smages portvin (til den indkøbte ost), og til sidst også lige et forsøg med rødvin, men da havde smagsløgene givet op. Vi drog derfra, med indtil flere kasser af såvel fælles som privat karakter, der kunne holde fisk og ost ved selskab i bagagerummet, og en stemning der var løftet endnu en tand, både med forventning om aftenens måltid og godt støttet af smagningen, som kun chaufføren måtte tage lidt forsigtig på.
Brugsen i Roslev kunne ikke slå stemningen ned, det var nu ikke den store oplevelse, men vi fik, med nogen kreativitet, det der stod på indkøbslisten.
Herfra var sidste stop Junget strand, hvor Torben mente at vide, at der kunne hentes ramsløg. Og godt nok er det mange år siden, han har været der, men det havde han ret i!! Ramsløgene dækkede stort set skovbunden, så vi kunne plukke, den i øjeblikket så berømte krydderurt (med tak til Claus Meyer), og Jens forgreb sig på skovbunden med et unavngivent instrument, da han ønskede sig ramsløg i hækken derhjemme.
Ud over alle de gode indkøb, og glade mennesker vi havde mødt på turen rundt, stod også billedet på nethinden af grønne og gule marker, bakker og dale, blå himmel og fjord, og ikke mindst det sortbrogede kvæg, som så ud som om de var strøet ud, af hensyn til ’turisterne’. Det var så ’dansk’ at enhver df’ers hjerte ville ha’ svulmet over i stolthed og følelsen af danskhed, og straks ville have afsunget første vers af ’Der er et yndigt land’! Vi nøjedes med at nyde synet, og vende opmærksomheden på noget så prosaisk som mad og drikke!!
Dagens indkøb var tilendebragt, og nu skulle det så vise sig, om der kunne fremtrylles en for sociététet passende menu til aften.
Dog måtte sulten stilles først. Og de medbragte sild (fra Fuur) ryges i grillen. Mens processen stod på, smuttede der lige en enkelt på tallerkenen med smørfisk, røræg og rå løg, grundigt skyllet efter med dildsnaps og øl.

Intet at sige på fiskene fanget af Fuur-folk, men de havde nok lige fået 3 grader for meget i rygningen. Hjulpet af sted af godt humør, øl og snaps, gled de dog ned, efter at ha’ været under Steins laboratorie og renset for alt, hvad der kunne ligne ben!
Meget krudt var anvendt indtil nu, så nu måtte stikket i opladeren. Alle mand på terrassen på hver sin solseng, -klar - parat - sov, og det skete!

Vinden i træerne og i flaget, og lærkerne over marken, var vist de eneste lyde der blandede sig med ’sove’-lydene, så der smuttede lige en enkelt time eller halvanden, før kaffen bragte os tilbage til dagens program. Under kaffen kom Frankrigs-kortet på bordet, og vi udpegede 3 fokusbyer/områder til næste års studietur. Man kunne vel forvente en vis diskussion, når 4 mand skal blive enige om rammerne for næsten 4 ugers ferie, men nej, endnu engang gled planerne lige så stille på plads, og der dannede sig en god ramme for den oplevelse vi alle ser frem til i sommeren 12.
Men man kan ikke snakke sig fra arbejdet, selv om vi fortaber os i alle de dejlige minder fra ture til Frankrig, og mange ønsker og forventninger for den kommende tur.

Den store gryde sættes i kog, og ind hentes hummer nr. 1. Igen er det som om alle andre har gjort sig usynlige, eller måske udenfor ansvar, for det er Torben der må hente dyret, og dumpe den i vandet. Det tager ikke mange minutter før hummeren forvandler sig med sin smukke og karakteristiske røde farve. Så må fætteren have samme tur, alt imens der koges på lagen til muslingerne til forretten, der efterfølgende må lade sig tilberede.
Aftenens menu indtages på terrassen, og den indkøbte vin kommer til sin fulde ret derude under åben himmel og med skal-dyr på tallerknerne. Da solen blegner, og varmen forlader os, trækker vi indenfor til ild i brændeovnen, stærk ost og en kraftig portvin. Her når dagens program os da også. Træthed og velvære er overskriften, men det ændrer ikke på, at foreningen afholder dagens officielle møde, før indtaget af ovenstående, og det med engagement og kreativitet. Det skorter ikke på forslag til nye aktiviteter og fælles fornøjelser.
Studieturens ’hoveddag’ er gået, og vi må konstatere at konceptet til fulde holder. Hvor man end befinder sig, vil man sandsynligvis kunne opnå samme oplevelse, ved blot at bruge lidt tid på at afsøge nettet for lokale produkter og aflægge et besøg hos de pågældende fremstillere.
Vi mødte et fantastisk godt humør i de små ’butikker’, og man kan roligt gå ud fra at kvaliteten er i top, så vi kan varmt anbefale at prøve lykken på denne måde, lade kreativiteten råde, slippe enhver tanke om at skulle præstere noget bestemt, og bare nyde nuet!
Weekenden afsluttedes efter en god nats søvn, søndag formiddag, hvor solen igen var i topform, ligesom vinden, og Salling fremstod som trukket direkte ud af en turist-brochure. Tak for endnu en studietur, og tak til Vibeke og Jens for husly i deres hyggelige sommerhus ved fjorden.