Syltede druer

Tilbehør under temaet Grækenland

Ingredienser:
1 kg druer – helst uden sten
500 g sukker
saft af 1 citron
1 kop vand
vanilje

Forklaring:
Skyl druerne og tør dem. Læg dem i lag i en gryde med sukkeret. Hæld citronsaften over og lad det stå til dagen efter.

Næste dag tilsættes vandet og gryden bringes i kog og koger sagte til siruppen tykner uden at stivne.

Bemærkninger:
I Grækenland serveres druerne som dessert sammen med yoghurt på en tallerken midt på bordet. Alle rækker til med deres egen ske.