Andesalat

Småretter under temaet Picnic

Ingredienser:
6 pers.

4 andelår, (hjerter og lever er også velegnede at blande i)
salt og peber
timian
ca. 600 g blandet salat, feks. egeløvssalat, escarole, frisee, radicchio, roquette
kørvel

Dressing
3-4 spsk. Creme de Cassis
2 spsk. balsamico
2 spsk. vinaigre, gerne vinaigre de cassis
salt og peber
god olivenolie
2 tsk. blå birkes

Forklaring:
Forvarm ovnen til 220°.
Andelårene krydres med salt og peber, vend dem i masser af frisk timian, steg dem i ovnen, først på skindsiden i 15 min., hæld fedtet fra og steg i 10 min. på kødsiden.

Bruges hjerter og lever; steges de på hed pande i olivenolie. Hvis andehjerteme får et dybt kryds i toppen, åbner de sig som en fin vifte ved stegning.

Rengør salaten og lad den stå og trække i koldt vand i 1 time, så bliver den mere sprød, pluk den i stykker, ikke for fint, ikke for groft, salat må aldrig skæres, så slasker den og falder forkert på tallerkenen. Sørg for, at vandet er slynget godt af salaten, våd salat er mere bitter, og dressingen bliver kedelig.

Skær andekødet i grove stykker. Vend dressingen i salaten sammen med masser af kørvel kviste. Server direkte fra salatskålen, eller byg en smuk salat op på tallerkenen og server individuelt.

Dressing
Rør dressingen sammen, start med Creme de Cassis, balsamico, vinaigre, salt og peber. Rør olien i. Når dressingen begynder at binde, smages den til. Tilsæt birkes.

Bemærkninger:
Dressingen er velegnet til andre salater med f.eks. fuglevildt. Kan varieres ved at skifte solbærvinaigre ud med hindbær- ¬eller orangevinaigre og Creme de Cassis med Creme de Framboise. Kan pyntes med friske bær.

Velegnet som forret før en fisk eller som en frokostsalat.