Ingredienser: Lav evt. dobbelt portion af de røde pebre med fyld af ricotta - de plejer at få ben at gå på.
12-14 snackpebre lidt olie salt og peber 1 bæger ricotta 1 spsk. groft hakkede pinjekerner 1 spsk. rosiner 1 spsk. groft hakket mynte 1 spsk. groft hakket persille salt og peber
Forklaring: Kom de hele pebre i et stort fad. Kom lidt olie over, og krydr dem med salt og peber. Sæt dem i forvarmet ovn ved 220 grader i 20 minutter, eller til de falder sammen og begynder at blive sorte. Tag pebrene ud af ovnen, og lad dem køle af. Skær toppen af dem, og fjern kernerne med en teske - pas på, at pebrene ikke går i stykker. Rør ricottaen sammen med krydderurter, pinjekerner og rosiner. Krydr med salt og peber. Kom fyldet ind i pebrene med en lille ske. Anret dem på et fad, og stil dem køligt, til de skal serveres.