Biscotti med mandler

Brød og kager under temaet Italien

Ingredienser:
Biscotti bages som lange stænger og skæres så i fingertykke strimler, der tørres i ovnen.

Ca. 55 stk.

Ingredienser:
250 g mel
250 g sukker
Korn fra en stang vanille
1/2 tsk bagepulver
150 g grofthakkede mandler
2 store æg
Evt. lidt revet citronskal
Evt. lidt knust anis

Forklaring:
Bland mel, sukker, vanille, evt. citrusskal, anis og bagepulver. Saml det med æggene og ælt mandlerne i. Tril dejen til 2-3 cm brede pølser og sæt dem på bagepapir. Pensl med sammenpisket æg og bag dem ved 180° i 15-20 minutter.
Skær dem ud i tommelfingerbredde, mens de er varme, og sæt dem i ovnen igen ved 100°, til de er tørre og sprøde.
Køl dem af på rist og gem dem i en lufttæt dåse

Bemærkninger:
Biscotti betyder bagt to gange. De små hårde kager skal helst dyppes i et glas Vin Santo (sød, italiensk dessertvin) eller i en kop god kaffe. Der er ingen smør i denne opskrift, men til gengæld masser af lækre mandler. Bag en stor portion og opbevar dem i dåser eller glas.