Rosenkål med ingefær og mandler

Tilbehør under temaet Jul

Ingredienser:
1 kg rosenkål
50 g (5 spsk). mandler eller cashewnødder

Ingefær dressing:
4 spsk smagsneutral olie
2 spsk citronsaft
1 1/2 spsk tamari (eller kinesisk soja)
1 tsk frisk reven ingefær

Forklaring:
Til dressingen skrælles og rives ingefæren fint på et råkostjern og blandes med de øvrige ingredienser. Stokken skæres af rosenkålene og de yderste blade fjernes, hvis de er grimme. Kålen koges under låg i vand med salt, til de er næsten møre, ca. 5 minutter. De afdryppes, halveres, og dressingen hældes over. Mandlerne hakkes groft og ristes på en tør, hed pande, til de er gyldne. Salaten smages til, og mandlerne drysses over.
Bemærkninger:
Denne salat er skøn til svinekød og and.