125 g røget laks skåret i skiver strimler af citronskal til dekoration
Forklaring: Sigt mel og bagepulver og lav en fordybning i midten. Bland sammenpisket æg, mælk og cremefraiche og hæld det i fordybningen. Rør dejen, til den er jævn og fri for klumper. Sæt den til side i 10 minutter.
Varm en stor stegepande op. Smør den med olie eller smeltet smør og kom teskefulde af blandingen i panden. Bag, til der viser sig bobler på overfladen, vend så bundene om og bag dem på den anden side. Tag dem af og fortsæt, til al dejen er brugt op.
Bland cremefraiche, mayonnaise, citronsaft, purløg og mynte godt sammen til fyld. Kom lidt på hver bund. Læg et stykke røget laks på toppen og dekorer med strimler af citronskal.
Bemærkninger: Bundene kan bages dagen før eller fryses i enkelte lag i op til en måned. Creme-fraicheblandingen kan tilberedes dagen før. Bundene kan dekoreres i op til en time, før de skal serveres.
Kanapeer Kanapeer var oprindeligt små stykker brød eller toast, der blev smurt med en krydret pasta og serveret før måltidet. Ordet "canape" stammer fra Frankrig og betyder overraskende nok "et leje" - ideen bagved var; at pålægget sad på brødet, ligesom man sidder på små sofaer. Kanapeerne har udviklet sig siden dengang, og selv om der stadigvæk bruges brød, serveres nu også blinis, små flutes, polentastykker; butterdejsstykker og tærter med en næsten uendelig variation af krydrede pastaer. Den perfekte kanape bør være en eller højst to lækre mundfulde, hvor gæsterne ikke har behov for gaffel eller tallerken, så de kan blande sig som de vil og samtidig snakke om, hvilken fantastisk kok værten er.