Tabbouleh

Småretter under temaet Meze

Ingredienser:
1 1/2 dl bulgurhvede (tør vægt)
100 g bredbladet persille
1 bundt mynte
1 finthakket rødløg
1/2 finthakket agurk (uden skræl og kerner)
3 hakkede udkernede tomater
saft af 1 citron
2-3 spsk. olivenolie
havsalt og friskkværnet sort peber efter behag

Forklaring:
Kog bulgurhveden efter anvisningerne på pakken. Hak persille og mynte. Bland bulgur og krydderurter med de hakkede grøntsager, og hæld citronsaft og olivenolie over. Smag til med salt og peber, og bland salaten godt.
Bemærkninger:
Tabbouleh er en persillesalat, der oprindeligt stammer fra Syrien og Libanon.