Ingredienser: 500 g friskplukkede brombær 3 dl vodka eller klar Brøndum 150 g sukker
Forklaring: Skyl de friskplukkede bær og lad dem tørre. Kom bærrene i en skål og mos dem let med en morter eller bunden af en bred kop. Hæld bærrene i et bredmundet, sterilt sylteglas. Tilsæt sukker og overhæld med vodka, så det dækker bærrene helt. Ryst flasken dagligt indtil sukkeret er opløst helt, og lad bærrene trække i vodkaen i 1-2 måneder.
Si væsken fra igennem et skoldet, rent viskestykke eller en gelepose. Tryk forsigtigt de sidste rester væske ud af bærrene. Hæld den færdige likør på en steril, smuk flaske, som kan lukkes helt til. Opbevar ved stuetemperatur i op 1 år.