Lavas – aflangt tyrkisk “boble-brød”

Brød og kager under temaet Meze

Ingredienser:
2 brød

25 g gær
½ tsk salt
½ spsk sukker
1 spsk olivenolie
2,5 dl lunkent vand
ca 340 g hvedemel

2 spsk yoghurt
1 stk æggeblomme til pensling

Nigellafrø og evt. sesamfrø til at drysse oven på brødet.


Forklaring:
Opløs gæren med sukker og salt i det lunkne vand og tilsæt hvedemelet. Ælt dejen til den er blød og lækker. Du kan sagtens gøre det nemt for dig selv og røre dejen på en røremaskine, det tager omkring 8-10 min. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse i en tildækket skål i ca. 1 ½ -2 timer.

Tænd ovnen på 250º – husk at lade plader, sten eller hvad du nu bruger varme med. Ovnen skal være VARM.

Del herefter dejen i to lige store dele og rul hver del ud til ca.1 cm tykkelse.

Kom dejen på bagepapir. Bland æggeblomme og yoghurt i en skål og pensl brødet med blandingen. Drys med nigellafrø og evt. sesamfrø, hvis du har lyst til det

Træk bagepapiret med brødet over på den varme bageplade, og bag brødet i 6 – 8 min. på den øverste rille i ovnen.


Bemærkninger: