Ingredienser: 250 g marcipan 200 g rørsukker korn af 1 stang vanilje 200 g smør 4 æg 100 g mandelmel
Nødderemonce: 150 g nødder, f.eks. mandler, hasselnødder og valnødder 30 g kokosmel 120 g sukker 120 g smør 2 spsk. hvedemel ½ dl fløde
Forklaring: Riv marcipanen, og kom den i en skål med sukker og vaniljekorn. Tilsæt smør i mindre stykker, og rør dejen sammen med en håndmikser.
Tilsæt æggene et ad gangen, og rør godt mellem hvert æg. Vend mandelmel i dejen, og rør, til dejen er ensartet.
Hæld dejen i en kvadratisk form, ca. 20 x 20 cm, foret med bagepapir, og bag kagen ved 165 grader i ca. 45 min. Mærk efter med en kødnål, om kagen er bagt. Hænger der dej ved, bages den lidt længere.
Hak nødderne, og kom dem i en gryde sammen med de øvrige ingredienser. Kog et par minutter under omrøring, til remoncen er sammenhængende.
Kom remoncen på kagen, og bag den i yderligere ca. 5 min., til den er gylden. Afkøl kagen i formen, før den skæres ud.
Bemærkninger: Skæres ud i konfektstykker og virker stærkt vanedannende.