Ingredienser: 6 pasteuriserede æggeblommer 2,5 dl. sukker 3,5 dl. kokosmælk 2,5 dl. sødmælk 2,5 dl. piskefløde 50 gr kokos 1 knivspids salt 2-3 spsk. kokoslikør, f. eks. Malibu 1 god ananas
Forklaring: Rør æggeblommer og sukker til det er lyst og skummende og sæt det til side.
I en gryde eller tykbundet pande varmes kokosmælk og sødmælk op til lige under kogepunktet og hældes derefter lidt ad gangen i æggesnapsen. Hæld blandingen tilbage i gryden, og varm forsigtigt op til cremen begynder at tykne, men uden at koge! Lad kokoscremen køle ned i ca. 5 min. og tilsæt så piskefløde, kokos og salt. Lad cremen køle helt af og frys så cremen til is på en ismaskine. Server kokosisen i brede glas med helt tyndskåret ananas.