Kyllingebryst med iberisk skinke

Forret under temaet Spanien

Ingredienser:
(4 personer)

2 kyllingebryst uden skind
200 gr iberisk skinke (helst i blok, alternativt skiver)
Frisk mozzarella
50 gr spinat
1 bundt frisk basilikum
3 store fed hvidløg
1 rød og 1 grøn peberfrugt
8 sherrytomater
2 dl. piske- eller madfløde
2 dl. tør hvidvin
2 dl. hønsebouillon
Smør til stegning
Saft af 1 øko-citron
Salt og peber


Forklaring:
Flæk kyllingebrysterne næsten helt igennem, fold kødet ud til et stort stykke og bank dem så tynde som muligt uden at der går hul. Del mozzarellaen op i skiver på ½ cm tykkelse. Skær skinken ud i blokke på ½ cm i diameter og helst lange nok til at dække kyllingebrystet i bredden. Rengør spinaten og pil stilkene af.

Læg skinke, ost og spinatblade ud over kyllingebrystet. Pres hvidløg og fordel ligeledes. Drys med finthakket frisk basilikum, salt og peber.

Rul kyllingebrysterne stramt og luk med tandstikker eller bomuldsgarn. Vend kødet i mel og brun kyllingerullerne godt på alle sider i smør og olie og læg dem i et ovnfast fad.

Kom vin, bouillon og citronsaft på panden og kog det hele ind for kraftig varme i 1 minut. Smag til med salt og peber. Hæld saucen ved kødet og sæt retten i ovnen ved 200 grader alm ovnvarme i 15-20 minutter.

Steg i mellemtiden strimler af rød og grøn peber samt sherrytomaterne på panden i lidt olie. Drys med salt. Lad det tage lidt farve eller lad det beholde sprødheden efter smag.

Tag kødet ud af ovnen og hold det varmt. Hæld skyen op i en kasserolle og tilsæt fløden. Sovsen jævnes efter behov og smages til med salt og peber.

Fordel lidt af saucen på en tallerken. Læg herpå skiver af kyllingebrystet og pynt med skiver af rød og grøn peber samt 2 sherrytomater på hver tallerken.

På billedet er lidt oveskydende skinke serveret som hhv. ”naturel” og sprødstegt i ovnen.


Bemærkninger: