Ingredienser: 8-10 mellemstore kartofler Olivenolie Hvidløgspulver (eller andet krydderi) Salt og Peber Paprika Muffin form til at bage roserne i
Forklaring: Skræl kartoflerne og skær dem i 1 mm tynde skiver på den lange led. Læg skiverne i en skål. Drys med hvidløgspulver (eller andet krydderi), salt og peber og hæld olie over. Bland kartoffelskiverne så de alle bliver dækket af krydderi og olie.
Læg nu kartoffelskiverne taglagt på en 20-25 cm lang række og rul dem sammen fra den ene ende. Rullen placeres i et af huller i muffin formen. Arranger kartoffelrullen i formen så den ligner en rose – kom evt. flere skiver i rosen. Drys med paprika.
Roserne bages ved 180 ℃ i ca. 30 minutter til de er møre.
Bemærkninger: På YouTube eller Pinterest findes adskillige videoer om kartoffelroser – søg på "Potatoroses".