3 æggeblommer 100 gr flormelis 2,5 dl. sødmælk 2 dl. piskefløde 1-2 tsk. instant kaffe (afhængig af hvor stærk du ønsker isen) 1 god teskefuld vaniljepulver Evt. hakket chokolade 1 par skiver krydderkage af god kvalitet Vaniljecreme: 2½ dl. sødmælk ½ stang vanilje 3 æggeblommer 75 gr. Sukker 2 spsk Maizena ¼ liter piskefløde
Forklaring: Opløs kaffen i en spsk mælk. Pisk æggeblommer med flormelis og vaniljen og rør derefter kaffeshotten og mælken i. Pisk fløden næsten stiv og vend den i æggeblandingen. Kør iscremen 35 – 45 min i ismaskinen evt. sammen med lidt hakket chokolade. Smuldr krydderkagen og bag den i ovnen på 150 grader i 10 til 15 min. – ikke mere – crunchen bliver sprød, når den er kommet ud af ovnen og er afkølet lidt. Vaniljecreme: Del vaniljestangen og skrab kornene ud. For at få dem skilt godt fra hinanden tager du 1 tsk. sukker og blander kornene godt med det. Hæld det op i mælken og bring det hele i kog. Pisk æggeblommer og sukker hvidt og luftigt. Tilsæt Maizena uden at piske det ind i massen. Når mælken koger, hældes den i æggemassen samtidig med at der piskes. Hæld derefter hele blandingen tilbage i gryden og kog det op under meget kraftig omrøring. Pas på det ikke brænder på. Lad det koge 1 minut eller til du synes cremen har en fin konsistens, den må gerne være lidt tyk. Hæld det hele igennem en sigte og ned i en skål. Lad det køle af. Når cremen er kold efter ca. 3 timer er den klar til brug. Pisk en kvart liter piskefløde let og rør den forsigtigt i cremen, det gør den virkelig lækker og også lidt lettere. Læg en god skefuld vaniljecreme i bunden af en tallerken eller skål og læg et par kugler is oven på. Drys den sprøde crunch af krydderkagen over og servér straks.