Ingredienser: 5-6 stilke rabarber 3 spsk. rørsukker 2 spsk. hyldeblomsteddike havsalt og friskkværnet peber 10 g frisk revet peberrod ½ bundt kørvel
Forklaring: Skær top og bund af rabarberne - husk at passe på foden, som er det nederste hvide stykke af stilken og der, hvor rabarbersmagen er allermest koncentreret og dejlig. Skyl rabarberstilkene i koldt vand. Skær rabarber ud i passende stykker, og læg dem i et ovnfast fad. Drys med sukker, eddike, salt og friskkværnet peber, og sæt så rabarberne i ovnen, og bag dem ved 160° C i 8-10 min. Rabarberne skal være møre, men stadig med godt bid i. Fortvivl dog ikke, hvis de får for meget, og det sker engang imellem. Så bliver det bare en kompot i stedet for, det er også dejligt. Tag rabarberne ud, og vend dem forsigtigt med friskrevet peberrod. Pluk kørvelen, og pynt rabarberne med den.
Bemærkninger: Server de lune rabarber til andebryster eller til en gammeldags kyllingesteg. Her er de serveret til andebryster med nye kartofler ristet i andefedt og vendt i krydderurter.