Ingredienser: 120 g hvedemel 1 tsk. bagepulver 1 vaniljestang 150 g sukker 120 g blødt smør + ekstra til formen 70 g cremefraiche 2 æg
Udstyr: Sandkageform á ca. 1 liter
Bagt frugt & honning: 1 kg blandede stenfrugter 100 g flydende honning 10 kardemommekapsler 4 stænger kanel
Vaniljeyoghurt: ½ vaniljestang 200 g græsk yoghurt 1 spsk. flormelis
Forklaring: Bland mel og bagepulver sammen. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Rør vaniljekorn, sukker og smør sammen. Tilsæt cremefraiche, og rør æggene i 1 ad gangen. Kom mel og bagepulver i, og sørg for at røre dejen grundigt sammen. Smør en sandkageform med smør eller beklæd den med bagepapir. Fyld dejen i formen, og bag kagen i ca. 40 minutter ved 175 grader.
Server 1 skive kage med bagt frugt og honning, 1 klat vaniljeyoghurt.
Bagt frugt & honning: Halver frugterne og fjern stenene. Kom frugten i et ovnfast fad, og hæld honning over. Kom kardemommekapsler og kanelstænger i en morter, og giv det et par slag, så smagen frigøres. Vend krydderierne sammen med frugt og honning, og bag det i 20-25 minutter ved 180 grader.
Vaniljeyoghurt: Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Rør vaniljekornene sammen med yoghurt og flormelis.
Bemærkninger: TIP: Stenfrugter kan være fx ferskner, blommer og abrikoser - gerne alle 3 slags.