Rejer i hvidløgsolie

Småretter under temaet Uden tema

Ingredienser:
Til 4 personer:

1 stor pose rå tigerrejer (ca. 400 gr.)
1 bundt bredbladet persille
Tørret chili efter smag
Ca. 20 fed hvidløg
2 dl. olivenolie
Evt. en klump smør

Forklaring:
Pil skallerne af rejerne og hak persillen groft. Retten skal dufte og smage kraftigt af hvidløg, så pil gerne en stor mængde hvidløg og skær dem i tynde skiver.

Varm olien op i en pande, til olien er meget varm. Steg hvidløgsskiverne et øjeblik, til de begynder at tage svag farve.

Kom de tørrede chiliflager ved og derefter rejerne, som steges til de er lyserøde. Tilsæt den hakkede persille uden stilk. Hvis man ønsker det, kan der tilsættes en klump smør til sidst. Smages til med salt.

Retten serveres øjeblikkeligt og meget varm i panden direkte på bordet og server et godt brød til.


Bemærkninger: