Tortellini

Hovedret under temaet Italien

Ingredienser:
Fyld med pancetta
100 g finthakket pancetta
200 g frisk ricotta (eller anden god smøreost)
1 håndfuld revet parmesan
Skal af 1 halv usprøjtet citron
1 knivspids presset hvidløg
Lidt revet muskatnød
Salt, friskkværnet peber
Evt. lidt mælk til at binde sammen med
Pastadej

Endvidere
½ dl olivenolie eller Creme fine
1 bdt. grønne asparges
nogle salvieblade
Parmesan
2 fed hvidløg – fint hakket
4 skiver pancetta
citronsaft

Forklaring:
Lav en pastadej og form den til en tynd plade (lettest på en pastamaskine). Skær dejen i firkanter på cm 5x5 cm.
Bland fyldet sammen, hæld det i en bollesprøjte og sprøjt en lille klat ud på dejstykkerne. Fold dejstykket diagonalt og tryk det sammen om fyldet, så der ikke er luft tilbage. Hold den lang side ind mod dig selv og fold den sammen. Lad de to spidser mødes på midten og pres dem godt sammen. Tortellini kaldes også for ”Venusnavler” – man kan måske se hvorfor!
Kog tortellinierne i saltet vand i 3-4 minutter, lad dem dryppe godt af i et dørslag.

Kog de grønne asparges i letsaltet vand med lidt olivenolie i ca. 5 min afhængig af tykkelsen – der skal stadig være bid i de grønne asparges.
Rist de fire skiver pancetta sprøde.
Kom olien eller creme fine i en gryde eller pande sammen med hvidløget og salviebladene (groft hakket) ved svag varme. Efter et par minutter vendes tortellinierne i og varmes igennem. Lige før de er færdige dryppes med citronsaft.
Læg tortellinierne på en tallerken, riv parmesan over og pynt med de grønne asparges. Til sidst drysses den knækkede sprøde pancetta over.

Bemærkninger: