Forklaring: Bring vand og smør i kog i en gryde. Kom alt melet i på en gang og rør det sam¬men, til dejen slipper ske og gryde. Tag gryden fra varmen og rør æggene i et af gangen - brug evt. en elpisker (med dejkroge). Vent med at piske det sid¬ste æg i dejen, til man ser hvordan konsistensen er. Den må ikke være så tynd, at dejen flyder helt ud på bagepladen. Lav evt. en prøve. Sprøjt dejen ud i fingerlan¬ge stænger på en smurt plade, ikke for tæt, eller sæt den på med to skeer. Bag vandbakkelserne i en varm ovn ved 200° C i 25-35 minutter. Ovndøren må ikke åbnes det første kvar¬ter. Tag en kage ud af ovnen. Hvis den ikke fal¬der sammen, kan resten tages ud. Lad dem afkøle på en bagerist.
Fyld: Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 10 min. Del passionsfrugterne i halve og skrab saft og kerner ud, tilsæt frugtsaften og blend det til det er jævnt, si de sorte kerner fra.
Pisk fløden til et let skum sammen med florsukker og vaniljekorn. Tag husblassen op af vandet med det vand der hænger ved, smelt det i vandbad og afkøl det. Kom husblas i frugt saften når den er afkølet og vend den letpiskede fløde i blandingen. Stil på køl 5-6 timer og moussen er klar til at sprøjte i kagerne.
Bemærkninger: Vil man ikke sprøjte fyldet i, kan kagerne flækkes og moussen fyldes i den under¬ste kage halvdel og det glaserede låg lægges på. Kagerne kan også fyldes med flødeskum, råcreme eller is.