Langtidsstegt lammekølle med citron

Hovedret under temaet Påske

Ingredienser:
1500 gram Lammekølle uden nøgleben
Rosmarinkviste
2 tsk. Groft salt
Peber
1 Citron i tynde skiver

Auberginesauce:
450 gram Aubergine
1 spsk. Groft salt
200 gram Løg, pillet vægt
2 fed Hvidløg
Olie
1 ds. Hakkede tomater
70 gram Tomatpure. koncentreret
2 tsk. Sukker
1.5 tsk. Salt
Peber

Pynt:
Persille, frisk

Stegte kartofler:
1500 gram Bagekartofler
1 tsk. Salt
Olie
2 tsk. Oregano, tørret
1 tsk. Salt
Peber

Forklaring:
Tør lammekøllen af med køkkenrulle. Bind rosmarinkviste og tynde citronskiver fast på overfladen med husholdningsgarn. Drys med salt og peber

Læg køllen på en rist i bradepanden og steg den nederst i ovnen ved 80 - 100 grader C i ca. 3 timer.
Kødets centrumstemperatur skal vise 70 grader, før lammekøllen er færdig.

Tag køllen ud og lad den hvile godt tildækket i alufolie og viskestykker i ca. 30 minutter.


Auberginesauce:
Skær auberginen i 1 cm tykke skiver. Drys skiverne med salt på begge sider og læg dem i et fad. Lad dem trække tildækket i ca. 45 min.

Skyl salt og væde af skiverne og tør dem godt i køkkenrulle. Skær aubergineskiverne i kvarte. Svits grofthakkede løg og hvidløg i tynde skiver i olie i en gryde til de er klare (ikke brune). Tilsæt en dåse hakkede tomater, tomatpure, sukker, salt og peber. Kog blandingen ved jævn varme i ca. 15 min. Kom auberginestykkerne i og kog saucen under omrøring i ca. 5 min. Smag til.


Stegte kartofler:
Skær kartoflerne igennem på langs og del hver halvdel i 4 både. Kom kartoffelbådene i kogende vand tilsat salt og kog dem under låg i ca. 10 min. Hæld kartoflerne til afdrypning i en sigte. Kom kartoflerne i pande med olie og drys med oregano, salt og peber. Steg kartoflerne ved jævn varme i ca. 5 min. - vend dem af og til. Kartoflerne kan også kommes i et ildfast fad og stilles i ovnen ved 220° C i de 30 min. køllen skal hvile.


Bemærkninger: