Ingredienser: 3 citroner med ubehandlet skal 1 løg 50 g smør 1 dl lagereddike og 2 spsk. vand 1 dl sukker ½ tsk. havsalt let knuste frø af 2-4 hele sorte kardemomme og 8 grønne
Forklaring: Skræl de vaskede citroner (brug en kartoffelskræller - det hvide af skallen skal ikke med), og skær skallen i tynde strimler. Skær det pillede løg i kvarte på langs og derefter i tynde strimler. Kog alt sagte sammen med de øvrige ingredienser, ca. 1 time, til skallerne er møre.
Bemærkninger: Smager fint til fisk, men duer også til smørrebrød, der skal have et pift. Her er det brugt til citrusgravad laks.