Vaniljefromage i chokoladehorn

Dessert under temaet Uden tema

Ingredienser:
75 gr sukker
¾ dl. vand
4 æggeblommer
½ stang vanilje
½ l piskefløde, letpisket
8 gr husblas
God kogechokolade

Forklaring:
Sukker og vand koges igennem til en let sirup. Æggene piskes sammen med vaniljemarv, den kogende sirup piskes i æggemassen og legeres let over svag varme til cremekonsistens og piskes koldt. Til sidst den udblødte smeltede husblas i æggemassen.
Den letpiskede fløde vendes i æggeskummet og fromagen fyldes i forme og hærdes i køleskab. Fromagen anrettes og dekoreres med flødeskum og garniture. Efter samme opskrift kan man fremstille fromager tilsmagt med rom, cognac, whisky, likører, mokka, chokolade, nødder osv. Hvis der anvendes flydende smagsstoffer, skal der tilføjes et ekstra blad husblas á 2 gr for hver dl flydende smagsstof.
Chokoladehornene laves af en almindelig plastic-lomme, som klippes i strimler á ca. 3 cm’s bredde. Herpå smøres et passende lag smeltet chokolade, og inden chokoladen størkner, vendes strimlen på højkant og enderne holdes sammen til chokoladen størkner. Det er meget vigtigt, at såvel lokalet som alle redskaber er kolde, ellers binder chokoladen ikke hurtigt nok på plastic-strimlen.

Bemærkninger:
Chokoladehornene kan erstattes med et tårn af chokolade ved at smøre den smeltede chokolade ud på madfilm og når chokoladen er halvt størknet, rulle filmen, indtil siderne når sammen og man får et tårn ved at vende den på højkant. Ligner stor chokolade-kunst.