Blinis

Forret under temaet Rusland

Ingredienser:
(Som forret til 8 personer)

¾ liter mælk
110 gr boghvedemel
Hvedemel til justering af dejens konsistens
1 spsk smør
¼ liter lunken vand
25 gr gær
2 æg
¾ dl piskefløde
1 tsk salt
Smør

Forklaring:
Mælken bringes i kog og piskes godt sammen med boghvedemelet – pas på at undgå klumper. Smør smeltes, gær røres ud i vand, og begge dele røres i dejen – ikke for varmt. Lad hæve i 3 timer. Nu piskes æggeblommerne ind i dejen, salt og en smule vand tilsættes. Konsistensen justeres med lidt hvedemel, den skal være som ymer. Dejen hæver igen i mindst en time. Æggehviderne piskes stive og vendes med piskefløde, hvorefter det blandes i dejen. Bag bliniserne på en pande – gerne en pande beregnet hertil med passende huller. Ellers forsøg at ramme en diameter på ca. 12 cm.

Bemærkninger:
Blinis indgår som en obligatorisk del i det traditionelle russiske zakuska-bord. Et ofte bugnende måltid (forret) med kaviar (obligtorisk), diverse fisk – ofte røget, rødbeder, diverse salater , kartofler, koldt kød, saltagurker, fyldte æg osv. Cremefraiche er et vigtigt tilbehør.