To familier når frem til deres fælles bestemmelsessted. Husene i byen byder velkommen i varme gule farver. Et par ældre borgere får en sludder ved gadedøren. ’Vores’ hus dukker frem i gadebilledet i fulde 3 etager, med forskudt gadeplan. Meget fransk, meget provencalsk, meget rustikt! Det vigtigste rum inspiceres først, - køkkenet naturligvis. Nerven og kommandobroen. Herfra udgår lyden af aktivitet, ordrer, dufte og mad. Her kan man altid finde mindst én at snakke, eller arbejde sammen med. På de mest hektiske tidspunkter på dagen samles alle i området. Luften emmer af forventningens glæde for det kommende aftensmåltid. Det er tidspunktet på dagen, hvor oplevelser evalueres og fordøjes. Dagens stemning er som en koncentreret smag der forstærkes af det veltillavede måltid, og morgendagen kan planlægges. På trods af det daglige antal omkring bordet, går arbejdet i køkkenet glat. Opgaverne deles ud, og den unge generation får lejlighed til at stifte bekendtskab med den glæde det er, at kunne hente de gode råvarer på markedet, bringe alle duftene og synsindtrykkene med hjem i køkkenet, og kunne genopleve dem i såvel fremstilling som indtagelse af måltidet. Det hele krydret med samværet, nydelsen, og rum for udvikling og udfordring. Kimen er lagt, men skal få lov at spire endnu et år, før ordene får form og kan udmønte sig.
Chef de la cuisine er en mand. Hans glæde for den franske madkultur er smittende. Hans begejstring for, og fokus på, det gode måltids mange facetterede kvaliteter, og dets betydning ernæringsmæssigt som socialt præger ferien. De to mænd i familierne opdager deres fælles værdier i denne forståelse, og der opstår et fællesskab, der skal udvikle sig i årene fremover.
Scenen gentager sig året efter. Denne gang i et hus i Nyons. En bragende varm oktoberdag mødes de to familier igen, men ordene har i mellemtiden formet sig. De to mænd har tilkendegivet, at de ønsker at stå for alle feriens måltider, med den tilføjelse, at alle der ønsker at deltage, er velkomne i køkkenet. Der hersker ingen tvivl om, at de har lyst til at dele denne interesse med hinanden, udfordre deltagernes smagsløg, og dele ud af deres begejstring, i håbet om at næste generation vil bære glæden med sig, og lade det udarte i sans for en af livets store kvaliteter, og forståelse for måltidets betydning.
Lige der, midt i et køkken i det smukke og milde Nyons, to mænd i korte bukser og lange forklæder, opstår foreningen til fremme af det gode måltid - Société pour le bon repas - . Ønsket om at lege og udfordre, samværet og nydelsen, en feriestemning der skal bringes med hjem, det der er startet skal fortsættes, det må vise sig om idéen kan bære.
I november 2004 stiftes foreningen endelig ved generalforsamling. Vedtægter vedtages, rammerne udstikkes. Foreningens fire medlemmer skal fremover mødes 6 x om året. Værtsskabet går på skift, og værtsparret har eneret til at fastsætte menuen. De to kvinder i foreningen skal sørge for at måltidet kan indtages ved et veldækket bord, og i øvrigt bruge tiden på at vedligeholde et gammelt venskab. Evt. tilløbere, såsom børn, får ikke stemmeret ved foreningens møder, men er ellers velkomne ved tilmelding i god tid. Værtsparret står for indkøb til og planlægning af aftenens forløb. Medlemmerne mødes kl. 16.00 til en aperitif. Efter den selskabelige snak om hvad der er sket siden sidst i familierne, gennemgås opskrifterne, og chefkokken, som er værten, gir’ et overblik over tidsrammen. Så går kokkene i køkkenet, og dukker først op igen når de har styr på aftenens menu og ønsker at servere første ret. Bordet er da passende dækket i forhold til årstiden eller aftenens tema.
Måltidet indtages, som aftenen skrider frem, og i det tempo kokkene sætter. Mellem hovedret og dessert afholdes møde ifølge vedtægter og dagsorden. Aftenens menu evalueres og eventuelle tilretninger føjes til opskrifterne. Værtsparret sørger for at referat og opskrifter indføres i foreningens analer. Nye forslag drøftes, såsom kommende temaer, evt. investeringer, studieture i ind og udland, web-site, anretning og service, kurser, events og besøg.
Og således blev en lidt forpjusket ælling til en smuk svane, der stævner ud og ind i såvel egne, som andre mindre kendte andegårde, for at udforske verden og smagsløgene. Alle kan gøre det samme, blot viljen og lysten er til stede. Vi har styrket vores forståelse af måltidets betydning, vores glæde ved de gode råvarer, vores ydmyghed overfor andre kulturers køkkener, og frem for alt vores venskab. Foreningen kunne fejre sit 5 års jubilæum i november 2009. Ingen år er forløbet uden de 6 fastsatte møder, og der er mange idéer og planer for fremtiden.
Ambitionerne rakte, fra foreningens start, til løbende at samle referater, opskrifter og længere skriverier omhandlende diverse studieture, i en mappe, som gik på skift mellem de to familier. Mappen voksede støt, og det blev en smule uoverskueligt, at finde det vi ledte efter, når en af de ’herregode’ opskrifter lige skulle bruges i andre sammenhænge. Det føltes også som om mappen altid havde til huse i den anden familie, så der blev sms’et og mailet om ingredienser og fremgangsmåder. Behovet for et altid tilgængeligt fælles medie var opstået, og hvorfor ikke dele det med andre. Det blev startskuddet på web-siden herregodt.dk, som vi håber vil være budbringer for foreningens virke og til inspiration for andre (gode herrer måske). Web-siden vil udvikle sig i takt med foreningens aktiviteter, og der er det kun fantasien der sætter grænser!
Har du kommentarer eller spørgsmål er du velkommen til at maile til os på info@herregodt.dk
